Nu med billeder og lejet bil

Udsigt fra hotellet
Set fra bagsaedet af taxa
I luften over Havana
Endelig kan vi sende billeder - der er aabenbart ikke censur. Billeder er fra de 1. dage.

Og vender tilbage med flere billeder til dette indlaeg.

I går startede dagen med en tur til en af verdens største kirkegårde. Den bar tydeligt præg af at der har været stor rigdom på Cuba. Alle grave var i hvid marmor fra Italien. Mange havde kapel fyldt med søjler, kors og figurer.
Herfra gik vi til Revolutionspladsen, dog i en stor bue udenom, da vi var lige ved at gå ind i Fidels baghave og blev irettesat af ordensmagten. Puha - vi skulle jo nødigt.... Pladsen var ved at blive gjort klar til 1.maj-paraden. I år er det 50 år siden revolutionen, men den blev fjeret 1. januar og vi forventer derfor ikke at mærke noget særligt til den.
På vores videre tur, kom vi i kontakt med en cubaner der tilbød at ryge en cigar med os på en rigtig cubansk bar. Vi tog imod og det blev en interessant oplevelse. Lasse takkede dog nej til et sug på cigaren, men jeg fik da en fin smag i munden.
Herefter tog vi med ham til en privat restaurant – her bestilte vi hummer og Mojito. Restauranter i private hjem er meget almindelige og er en måde hvorpå cubanere kan tjene lidt ekstra – dog med afgift til staten. Her er maden også væsentlig bedre her end på hotellerne/offentlige restauranter. Han fortalte mange interessante ting om Cuba og bl.a hvordan det cubanske folk er undertrykt af "ham med skæget". Vi så f.eks. en rationeringsbog som alle cubanere har.
I løbet af dagen fik vi taget rigtig mange billeder af det havanesiske bymiljø.
Her er motiver alle vegne. Store gamle amerikanerbiler der har set bedre dage og udtjente Lada'er. Vi føler os ikke utrygge ved det farverig folk der hænger ud alle steder. De er smilende og venlige, og de vil gerne snakke og hjælpe på vej. Dog har vi fundet af at det også har et formål for at få en skilling. De er meget fattige. Der er ingen penge eller særlig gode muligheder for at anskaffe nyt. Selvom alt er nedslidt, hersker her en rimelig orden og renlighed.

I dag d. 29-4, var det afgang fra Havana i en lejet bil - en Seat Coradobai fin stand, og ikke en gammel amerikansk flyder leller en af de utallige sammentapede Ladaer som også findes overalt. Men ud i Havanas livlige trafik kom vi. Så var det bare "go west". Det viste sig hurtigt at Havana ikke er ligetil at komme væk fra. For det første, sådan noget som skiltning, glem det, det er nærmest som at vinde i lotteriet hvis der er et. For det andet måtte vi ikke svinge til venstre i Havana, ihvertfald på den store udfaldsvej vi havde valgt. Men langt om længe nåede vi byens udkant og fandt autopistaen - skulle svare til vores motorveje. Men ikke helt, for på den måde vi kom op på den, var ad et tilkørt spor fra en anden vej som gik ind over rabatten. - Motorvejen havde vi fundet og glade var vi. Men ikke ret længe da vi kørte i østlig retning og det var jo mod vest vi skulle. Igen har cubanerne et lille fif i trafikken, for man må vende på motorvejene. Jo, der er skam med mellemrum asfalteret et lille stykke midterrabat, hvis man skal vende, eller hvis der er en sidevej i venstre side. Smart nok, men der er næsten heller ingen trafik på motorvejen. Og så er de endda sekssporede. God plads også til cyklister og hestekøretøjer. Efter et stykke tid fandt vi ud af at det var den forkerte motorvej vi var på og tæt på Cubas nordkyst. Meningen var at vi skulle befinde os nogenlunde midt på øen, men resten af vejen i dag blev derfor kørt på almindelig landevej. Det er også en oplevelse i sig selv. Udover nul skiltning er vejene fulde af huller og gennemsnitshastigheden er højest 50 km/t. Langs vejen står de lokale og blaffer. Vel ca. for hver km. Der er dog busser som kører, men meget upræcise. Så findes der de alternative busser, som er lastvogne indrettet til persontransport på ladet. Fin aircondition i den varme hede. Sidstnævnte tager alle med hvis der er plads. Der kan iøvrigt stuves ret mange sammen på sådan et lad. I det hele taget er der i alle byer et utroligt liv, et menneskemylder alle vegne. Har læst at her kun er 1,6% arbejdsløse, og kan ikke helt få det til at stemme overens. Måske har de ikke 37 timer. Men for at finde vej har vi lært at vi skal bare spørge den første og bedste, no problema og meget flinke er de jo. Åbenbart uden undtagelse. De har heller ikke grund til andet, da der står mindst en betjent på nærmeste gadehjørne. Men nu er vi så landet her i Vinales, og skal have to overnatninger her. Et pragtfuldt sted med den skønneste udsigt fra vores balcon/terrasse, ned over en dal med specielle bjergtoppe i baggrunden. De ligner nærmest kæmpe store høstakke. Nede i dalen gror Cubas bedste tobak.
Vi har nu fået en forfriskende dukkert i poolen og skal snart spise.