Offentlig transport på lad
Lidt bilos
Kongepalmer
Et par huller i vejen
Fidel lever!
Typisk lille træhus ved mark
En af de "grønne høstakke" og et par børn der straks kom løbende for at tigge - de fik et stk. chokolade
Først en stor tak til alle for jeres hilsner. Rigtig hyggeligt at høre fra jer! Efter morgenmad på hotellet, og et kig på kortet, bestemte vi os for at køre en tur rundt i området. Området er nærmest en lang dal, hvori der står mange "grønne høstakke", altså små træklædte bjerge, ca 400 meter høje. Meget specielt. De består af kalksten og er stærkt forvitrede. Et af bjergene gik vi igennem. Det var et rigtigt turiststed, ved indgangen en stor restaurant, så igennem bjerget, hele 46 meter var gangen, så var vi ude på den anden side. Dèr stod bl.a. et negerorkester som tog imod os,der var sluppet helskindet igennem bjerget. Der var skam også en restaurant på den anden side af bjerget. Der var nu ikke noget særligt at se inde i tunellen, men et par cementstøbte slanger, og endda grønmalede, vel for at gøre oplevelsen mere spændende, havde de lokale da gjort ud af det. Den oplevelse kostede nu også kun 6,50 kr pr snude og 6,50 kr for at parkere der. Men sådan er det generelt, alle de steder cubanerne kan komme til at tjene en skilling gør de det, så der smutter flere cubanske dollars dagen igennem. Men de har jo heller ingenting, og ingen mulighed for at tjene noget. Hot har det været i dag, midt på dagen rundede vi 32 grader, så bilens aircondition blev nydt til fulde. Så blev dagens billeder taget inde fra bilen, vil nogen måske tænke? Næh-nej, vi vil trodse alt for at tilfredsstille alle vore venners nysgerrighed.
Inden rejsen havde vi læst at maden på hotellerne ikke var noget særligt, og det må vi så sandelig give forfatterne ret i. Dette sted vi bor nu er et af de bedre, men f.eks i morges havde de ingen ost, kaffen var lunken, og udvalget i det hele taget spartansk. Middagsmaden kan vel sammenlignes med jævn dansk cafeteriemad, her er der bare tre retter at vælge imellem og portionerne er af næsten halv størrelse. Til gengæld myldrer det med personale over det hele, så selv bilen er blevet tørt over om morgenen, vinduerne er vasket, og manden står og venter på at få en dollar.
I morgen er det så vi skal til Trinidad, det er en tur på over 500 km, så heldigvis er der motorvej det meste af vejen. Skal huske at holde øje med cykelisterne, - de kan nemlig også ligge ude i overhalingsbanen. Men Trinidad skulle være en gammel og smuk by med bl.a. brolagte gader. Skal blive rart at køre på et jævnt underlag ;-) Vi har booket 3 overnatninger på et hotel i byens udkant. Håber at der vil blive adgang til internet.

6 kommentarer:
Hej I to! Det ser jo rigtig godt ud - jeg glæder mig til at komme derover selv engang... dejlige fotos, det ser skønt ud.
Hej Pia og Lasse.
Tak for billeder og beretning om hvor i befinder jer, det ser spændende ud og er noget anderledes på alle måder. Det er smart med sådan en blog, jeg sendte en tekst den første dag men den kom ikke frem, så nu prøver jeg igen.
Kærlig hilsen mor og far
Det ser godt nok spændende og interessant ud derovre. Sjovt at følge jeres færden. Ser frem til næste update :)
Hej Pia & Lasse.
Det er et spændende område. Jeg må se at spare nogen penge sammen til sådan en tur. Det ser meget interessant ud. Fede fotos
Det ser ud til at være en spændende tur. Jeg glæder mig til at skulle "døje" med alle jeres billeder næste sæson ;-)
Hej Pia og Far!
Fantastiske billeder,bare det var mig der var derovre,men vi hygger så herhjemme.Vi starter med at male stuen imorgen,det vil sige Martin maler jeg er nok mest i vejen..Vi har det ellers ok,jeg har stadig svært ved at få vejret,når jeg prøver at være lidt aktiv,så det gør jeg så ikke ret meget,min læge er syg og jeg har sagt nej til reservelæge,så nu venter jeg på at hun bliver rask,og så tager jeg det stille og roligt,tiden går med at hygge i haven,læse og så selvfølgelig spise en masse kager og is...Jeg skal hilse fra Knolde,hun er så bekymret over i er så langt væk og bare i nu ikke får svine influenza,jeg har sagt at i har det godt ca 20 gange og hun ikke skal være urolig det er så sagt 40 gange....Kan i nu have det så dejligt og nyd ferien, jeg glæder mig til flere billeder..Jeg skal hilse fra Cecilie,Martin, sikkert også Emma hun sover...Stort krammer Linda
Send en kommentar
Send os et par ord
- måske får vi mulighed for at læse dem.