torsdag den 7. maj 2009

Ingen billeder - cubanet!

Desvære driller nettet nu og vi kan ikke uploade billeder. Skal nu til Santiago de Cuba og håber på internet der. Skal lige have en svommetur forst.
Der er skyer idag - fint naar vi skal køre, og huden trænger til hvile.

Indlaeg fra igaar!
Som vanlig en solrig start på dagen, med et flot vue ud over et blågrønt hav. Derefter ned i restauranten for at se hvad kokken havde disket op med denne onsdag. Efter gårsdagens skuffelse i Carmaguey, var forventningerne nærmest oppe i det røde felt. Men de blev helt og aldeles indfriet, der manglede intet, - og dog, en molbosnegl ville nu have sat kronen på værket. Men pyt, mætte blev vi alligevel. Derefter ville Pia gerne slænge sig ved poolen, mens jeg ville gå en tur. Langs stranden mod øst ligger der enkelte huse, og videre ud er der en del bevoksning ned til stranden. Allerede efter 25 m blev jeg anråbt fra et hus. De ville (som sædvanlig) gerne sælge noget, takkede nej tak og blev så budt på kaffe. En af beboerne kunne en hel del engelsk, eller lige så lidt som jeg kan, men vi fik en snak om Cuba/Danmark, og det var særdeles hyggeligt. Manden var fisker, og ellers lever de af hvad de kan sælge af hjemmelavede halskæder og lignende til de der kommer forbi. Jeg betalte for kaffen og fortsatte, men allerede ved naboen var den gal igen. En dame ville gerne sælge en konkylie. Den var nu ikke ret stor, men hvis jeg måtte tage et billede af hende og huset, ville jeg godt slå til. Så en konkylie og et foto rigere gik jeg videre, men det kunne hurtigt gøre en fattig, at gå langs den strand. Men behageligt at gå i vinden, så snart man kommer i læ er det uudholdeligt. På tilbagevejen blev det til et par billeder hos en anden familie, men takkede nej tak til at få en kokosnød med. På et stykke landevej kom en gut hen til mig for at se hvad jeg nu gik og foretog mig. Han kunne også en del engelsk, og jeg forstod meget hurtigt at han og hans familie var Jehovas Vidner. Så jeg fik en sang fra de endnu varmere lande om det. Må sige at på sådan en lille tur kan der opleves lidt af hvert her på Cuba. Men flinke er de og imødekommende, og som tidlige nævnt har de rigeligt med politi til at passe på at de ikke kommer til at gøre noget forkert. Og den hær af vagter på og omkring hotellerne, sørger for ar cubanerne heller ikke går forkert.
Da jeg efter turen, som kom til at vare ca. 3 timer, vendte tilbage til poolen, viste det sig at Pia nu havde fået en noget anderledes kulør end da jeg forlod hende. Kuløren var, og er, nærmest krebsefarvet. Så her til aften er forbruget af aftersun steget med omkring 400%. Kan tilføje, at i skrivende stund er det solnedgang, og nu matcher hun farverne fra den.

5 kommentarer:

Lykke sagde ...

Hej igen!
Det er dejligt at se hvor I kommer frem. I har jo godt vejr, her er der blevet koldt regn og blæst, skal til at bage småkager til konfirmationen, så det giver jo lidt varme. Nyd nu de sidste dage og rigtig god tur tilbage til Havana. Hilsen mor

claus sagde ...

Hej pia og far..
lyder som om i hygger jer.. men man kan vel egentlig heller ikke andet under de himmelstrøg (også under de himmelstrøg)olde var på besøg og fik set blogen med billeder, højtlæsning v mia og blev trakteret v mig.. ellers havde vi besøg af andes med unger og lidt mere familie.. vi kunne sidde i solen om eftermiddagen uden at fryse med lidt tæpper os så trak vi indendøre da aftensmaden nærmede sig.. mange hilsner herfra os og nyd resten af ferien :)

Anonym sagde ...

Hej med jer
Lige en hilsen fra Gjesing.
Har lige været inde på siden, sikke en oplevelse I får for livet her på Cuba. Det er nogle utrolig flotte fortællende billeder og meget inspirende "dagbog" I får skrevet.
Kan I have en god tur hjem til Danmark om nogel få dage.
Mange kærlige hilsner og tanker fra os alle Jette

Anonym sagde ...

Hej Pia og Lasse
Lige en hilsen før hjemturen.
Tak for nogle gode historier og billeder fra rundturen på Cuba.
Husk endelig et par lagkager så gir vi en kop kaffe når I kommer hjem, go hjemrejse.
Hilsen Iris og Søren

Anonym sagde ...

Hej Pia og Lasse!
Så lakker det mod enden inden en laang hjemtur.
Vel hjemme en masse arbejde med billederne til fastholdelse af de eventyrlige oplevelser. Har lige fået mine fire album med 1000 billeder fra Cuba.
På gensyn.
Finn

Send en kommentar

Send os et par ord
- måske får vi mulighed for at læse dem.